Crystals and Caverns

Ulvene kommer!

Deres første møde med de slemme, slemme ulve

Gruppen af tilfældige sammensvorne, som havde truffet hinanden i Alfenæs Slot, mens de ventede på en audiens hos sheriffen Anders af Alfenæs, fik stillet deres opgave af sheriffen og byvagtens kaptajn Hjalmar Brenson. De skulle den kommende nat vogte bondegårdene der var tættest på Dryadeskovene, og stoppe de ulve der ville kunne finde på at krydse floden og angribe bøndernes fåreflokke.

Som de bliver ledt ud af Hjalmar, lægger Morgoth mærke til to præster af Kelemvor der også så ud til at vente på en audiens. To præster som han havde sejlet med til Alfenæs, og som ligesom nu havde virket til at ignorere ham ind til videre. Den ene præst, en elver, så dog ud til at se gruppen an som de passerede hinanden. I barakken introducerer Hjalmar gruppen for tre byvagter der vil komme til at hjælpe dem under opgaven. De bliver delt op i grupper af tre. Alinar, Styrbjørn og Nimuë i den ene gruppe og Yasin, Morgoth og Azura i den anden gruppe. Hver gruppe skal patruljere deres sektion langs floden der skiller Alfenæs’ bønder fra Dryadeskovene. Byvagterne ville tage den sydlige del, fordi de kender bjergene og bakkerne bedst, Yasin, Morgoth og Azura skulle patruljere sektionen i midten (fordi den ene ikke havde lyst til at være for tæt på havet), og Alinar, Styrbjørn og Nimuë ville tage den nordlige del. De fik besked på at mødes ved Østporten ved solnedgang, så de ville kunne få de sidste informationer inden natten ville falde helt på, så de havde resten af dagen til dem selv.

Alinar udnyttede straks muligheden for at invitere kvinderne i selskabet ud på middag på Havfruens Trefork, hvor kroværten Torrin diskede op med sin koks bedste stuvning, og snakket gik livlig mellem dem.
Samtidig besluttede Styrbjørn sig for at prøve at se om han kunne skaffe nogen penge ved at gå til nogen forskellige kroer og udfordre gæsterne i armlægning, og fik sig en lille håndfuld guldmønter for sine bedrifter.
Morgoth tog selv sin tid til at besøge De Helliges Tempel i et forsøg på at lære mere om disse Kelemvor præster ved at kontakte den lokale Kelemvor præst. Desværre så det ud til at Alfenæs’ Kelemvor præst ikke var blevet informeret om disse individers ankomst, men mente at ypperstepræstinden Betha Arnegod måske vidste mere. Morgoth besluttede sig dog at det var på tide at mødes med de andre inden natten ville falde på.

Ved solnedgang stod gruppen klar ved Østporten, hvor Hjalmar sørgede for at forsyne dem med nogle fakler så de havde mulighed for at se gennem mørket og et horn hver så de kunne signalere til hinanden hvis der var fare på færde. Gruppen og de tre byvagter tog af sted for at patruljere deres områder, mens bønderne så nysgerrigt efter den gruppe armerede og meget forskellige folk gå målbevist i retningen af Dryadeskovene.

Det meste af natten gik stille og roligt, indtil Nimuë lagde mærke til bevægelse ved floden. Kort efter blev de angrebet af to ulve, og der blev blæst til alarm. Azura, Morgoth og Azura hørte alarmen, men kort efter kom der det samme signal sydfra. Byvagterne var også i knibe. De tre besluttede sig dog for at løbe de andre tre fra gruppen i møde, inden Azura selv blev løbet ned af et vildsvin. Morgoth fællede behændigt det andet vildsvin med en guiding bolt.
I den anden gruppe faldt Alinar da ulvene angreb, og lige meget hvor meget Styrbjørn slog på ulvene, så rejste de sig igen, ind til de omsider lå stille. Nimuë og Styrbjørn fik hurtigt liv i Alinar igen, og begyndte at undersøge ligene. Begge gruppe lagde mærke til at de dyr der havde angrebet dem havde været døde længe før at de slog dem ihjel for blot få øjeblikke siden.
Begge grupper signalerede tilbage at det hele var i orden igen, men byvagterne sendte signalet tilbage om at de stadigvæk var i kamp, og hvad det lød til var det en hæftig kamp.

Gruppen løb mod byvagterne for at komme dem til undsætning. Azura, Morgoth og Yasin var de første til at ankomme, lige i sidste øjeblik til at se den sidste byvagt falde fra et angreb fra mystisk væsen. Omkring byvagternes livløse kroppe lå der en bunke af lig fra udøde væsner. Både ulve, vildsvin og bjørne. Det var helt klart her den største front var. Udover det menneskelignende væsen der vendte sit fokus mod gruppen var der små busklignende væsner der pludselig styrtede sig mod den nye trussel.
Det største af væsnerne blev fældet af Yasin og Styrbjørn, mens de busklignende væsner faldt hurtigt for Azuras klinger, Nimuës stav og samt en fakkel, båret af Styrbjørn. Da truslen var over fik gruppen hurtigt liv i de heldigvis kun bevidstløse vagter, samtidig med at solen var ved at stige op over Dryadeskovene og ramme Alfenæs der begyndte at glitre som sølv. Nimuë genkendte væsnerne som værende blights. Væsner der opstod når en stor ondskab inficerede en skov. Onde plantevæsner der sprædte sig som en virulent sygdom i skove, og gjorde dem farlige og ufremkommelige. Hadet af feer, og Nimuë frygtede at dette havde noget at gøre med feernes forsvinden fra Dryadeskovene.

Gruppen hjalp byvagterne tilbage til Alfenæs, mens Morgoth og Nimuë slæbte et af ulvenes lig med til at bevise overfor Hjalmar at det de talte var sandt, og en langt mere alvorlig trussel. Tilbage ved slottet blev gruppen tilbudt logi i barakken, som nogen modtog med åbne arme. De fik besked på at de ville skulle tale med sheriffen så snart de vågnede. Og som solen rejste sig på himlen lagde vores eventyrere sig til at sove for at hvile sig ovenpå strabasserne.

Comments

Sunny_Kzar_Mora Sunny_Kzar_Mora

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.