Crystals and Caverns

Et kæmpedilemma

Kampen mod en kæmpe og rejsen hjem

Gruppen søgte efter kæmpen de skulle nedlægge mellem bakkerne. Efter nogle timer at følge sporene fra kæmpen, stødte de på kæmpen som så ud til at have to Dire Wolves som kæledyr. Gruppen havde lavet så meget lyd at det havde alarmeret kæmpen og hans to forvoksede hunde. Kampen blev brutal, som resulterede i at prinsesse Azura næsten blev slået ihjel af kæmpen. Gruppen fik gjort det af med kæmpen og liv i Azura igen, der efter kampen trak sig væk fra gruppen, for at blive fundet af Yasin og Morgoth, stirrende ud i horisonten. I mellemtiden fik Alinar, Nimuë og Styrbjørn skåret kæmpens hjerte ud af brystet på den. Nimuë opdagede at bag hjertet lå et smykkeskrin skjult, som efter al sandsynlighed nok var Kirkes skrin, som quicklingen havde bedt dem om at bringe tilbage til ham.

Gruppen diskuterede hvad de skulle gøre med skrinet og besluttede for at tage det tilbage til tvillingerne, eller måske blot selv beholde det. Quicklingen havde mange indsigelser, men gruppen pressede videre. Feen sagde at de ikke ville slippe for ham, og han ville skabe alskens problemer så længe de ikke overholdt den aftale som de ifølge ham havde indgået. Den hurtige fe holdt sig på afstand fra dem, og som de prøvede at krydse sumpen forstyrrede feen sumpens beboere. Tre water wierds så gruppen som indtrængende og gik til angreb. Gruppen flygtede tilbage til skoven, hvor feen allerede stod og ventede på dem.
Den desperate og frustrerede fe fik til sidst overtalt gruppen til at give den lov til at tage den ene ting fra skrinet den havde bedt om. Det viste sig at være en simpel lædersnor med en sten som vedhæng. Morgoth genkendte stenen som magisk og muligvis af guddommelig frembringen. Feen der dog ikke længere stolede på gruppen løb videre. I skrinet fandt gruppen de resterende skatte der lå i skrinet. Nogle smykker, lidt guld og en skriftrulle. Ringen viste sig at være magisk, som Alinar tog imod. Skriftrullen indeholdt nogle runer ulæselige for Morgoth, der undersøgte rullen. Han spurgte Nimuë om hjælp, der ikke selv kunne læse dem, men genkedte tegnene fra en anden kilde hun havde fundet i sin levetid.

For at undgå at støde sammen med de væsner der beboede sumpen valgte gruppen at overnatte på denne side af sumpen, og krydse den efter at have hvilet. Rejsen tilbage skete uden yderligere problemer, hvor de blev mødt af en forfærdelig scene. En dryade var blevet vanvittig efter at hendes træ var blevet revet op med rode i material plane. Silme valgte at gøre et nådesdrad, så dryaden ikke længere ville lide.
Silme og Elen henvendte sig derefter til gruppen og takkede dem for at have løst opgaven og dræbt kæmpen. De forklarede at hvad end der foregik i Dryadeskovene, så forhindrede en stærk magi dem i at hjælpe til. De formodede at magien var bundet til et Gulthias træ, som var skyld i at blights herskede i skovene. De bad dem om at være varsomme, fordi et Gulthias træ opstod ikke af ingenting. Det krævede et stort onde at besætte et træ for at det kunne blive til et Gulthias træ. De ville dog ikke lade gruppen gå tomhændet. Silme gav som afskedsgave en Drift Globe til gruppen for at den skulle lyse deres vej op når det blev aller mørkest. Elen gav dem en sten der skulle bringe dem lykke på deres færd. De bød gruppen at hvile i deres hjem endnu en gang, men i frygt for at Tvillingerne ville opdage at de havde overgivet et skrin, som ifølge quicklingen at Tvillingerne var ude efter, til Kirke, valgte de at takke nej for tilbudet. Tvillingerne sørgede for at de ville hurtigt komme tilbage til deres verden.

Gruppen krydsede over til deres egen verden igen for at efterlade Feywild bag dem.
Tilbage i deres verden blev de først mødt af en bidende kulde, en fuldmåne og en horde af udøde. Kampen var hård hvilket tog næsten livet af Morgoth. Heldigvis fik de hjælp af to fremmede krigere. Efter kampens hede fandt gruppen ud af at den ene af krigerne der var trådt ind for at hjælpe dem var ingen anden en kromanden Myastan Torrin. Det tog noget tid for gruppen at blive genkendt af kromanden, som endte med at skælde dem ud for at have været forsvundet i syv år! Meget uforstående begyndte Alinar at forklare hvor de havde været, for at finde ud af at Azura, Morgoth og Yasin havde glemt alt om deres rejse i Feywild.
Den anden kriger, en kvindelig ranger, bad dem om at vente med historierne til de var i sikkerhed. Torrin og rangeren hjalp gruppen gennem skoven, hvor de kom hen til en lejr på toppen af et klippefremspring. En fordelagtig lokation hvis man skulle beskytte sig mod angribere. Inde i lejren afslørede rangeren sig som Nimuës gudbarn Miri Høstbarn, der ville høre om de havde nyheder om Krumhorn.
Gruppen sammen med Miri og Torrin satte sig om bålet. Alinar begyndte at fortælle om deres rejse, så levende som muligt, i håb om at vække nogle af sine følgesvendes minder til live igen.
Efterfølgende fortalte Miri om hvad der var sket de sidste syv år, og at for et år siden blev Alfenæs oversvømmet af en horde af døde. Få formåede at undslippe i live, og de eneste de vidste overlevede, var dem der var i denne lejr. Under historien havde en ældre mand stået og observeret gruppen, og kaldte Torrin til sig. Torrin fortalte at Broder Gregor gerne ville tale med dem, inden han ledte den gamle præst tilbage ind i sit telt.
Broder Gregor fortalte at han havde vidst at de ville vende tilbage, og havde i det tilfælde gemt en bog til dem. En bog om udøde, hvis viden han håbede ville give dem en fordel i kampen mod de udøde. Gregor var tydeligvis meget gammel, og bad efter den korte korrespondence at få lov til at hvile sig.
Gruppen blev overladt til sig selv, og overladt til deres tanker for at de kunne fordøje den viden at mens de havde været væk i nogen dage, så var der gået syv år i deres egen verden.

Comments

Sunny_Kzar_Mora Sunny_Kzar_Mora

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.